Pædagogisk læreplan

Processen med udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan for Kildedalen startede i januar 2019. Her igangsatte vi en proces på personalemøderne og har igennem 2019/2020 arbejdet løbende med det pædagogiske grundlag og læreplanstemaerne, undervejs med inddragelse af forældrebestyrelsen.
I arbejdet med læreplanen har det været vigtigt for os at beskrive og udvikle vores FÆLLES pædagogiske fundament, hvormed vi som en samlet institution bygger en pædagogisk praksis op, som er gældende for alle børn, og som samtidig holder et vigtigt og særligt fokus på børnenes muligheder for aktiv deltagelse i differentierede
fællesskaber, der skaber plads til den diversitet og styrke huset indeholder, nemlig både vuggestue og børnehave.

Derfor har læreplanen et primært fokus på beskrivelser af det fælles pædagogiske fundament og en samlet evalueringskultur.

Derudover arbejder vi med pædagogisk planlægning/årsplaner i både vuggestue og børnehave, hvor de fokusområder/aktiviteter, som stuerne arbejder med, synliggøres for alle i huset.

Vi arbejder bevidst og målrettet med implementering, ejerskab og forankring af den pædagogiske læreplan, hvorfor den skal ses som et dynamisk redskab, der kalder på en løbende og fælles evaluering og justering fremadrettet.

Vi er en kompetent og faglig personalegruppe, der ser på børnenes behov og forudsætninger fra mange forskellige vinkler og perspektiver.

Vi arbejder aktivt med sparring og vidensdeling, der kan tilgodese dette fokus.

Vi definerer vores kerneopgave således:
”At understøtte børnenes trivsel, læring og udvikling gennem en hverdag præget af LEG, GLÆDE, NÆRVÆR, OMSORG, TRYGHED og VENSKABER – som danner børnene i deres eget tempo”

Vores fælles vision

Kildedalens pædagogiske læreplan skal signalere og afspejle vores fælles faglige fundament og formidle den vigtige kerneopgave, som vi ønsker at levere kvalitet ind i hver eneste dag. Vi har en særlig forpligtelse til, sammen med forældrene, at skabe rammerne for det gode børneliv og den lykkelige barndom.
Det, vi har formuleret i læreplanen, skal også være det, børn, forældre og samarbejdspartnere reelt oplever, når de træder ind i Kildedalen.

Læreplanen er godkendt af forældrebestyrelsen d. 01.12.20

God læselyst!

Thyregod er et lille lokalsamfund i den nordlige del af Vejle Kommune, og Kildedalen er byens daginstitution.
Vi er en aldersintegreret institution, der modtager børn i alderen 0-6 år. Vi er normeret til ca. 66 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn.
Børnene er fordelt på to vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper.
Institutionen er placeret i naturskønne omgivelser.
For os er det helt særligt, at Thyregod har en størrelse, der betyder, at her kun er én daginstitution, én skole, én dagligvarebutik, ét idrætscenter osv.
Dette forhold giver en stor styrke og sammenhængskraft for et lokalsamfund, og i Kildedalen ser vi os selv som en aktiv lokal medspiller, der gerne bidrager til samarbejdet med byens borgere, foreninger, erhverv m.v.

Institutionens personalesammensætning

Pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende, fleksjobbere, køkkenassistent, HK-medarbejder, souschef og leder.

Herudover modtager vi gerne virksomhedspraktikanter, skolepraktikanter mfl.

Der samarbejdes med forskellige eksterne samarbejdspartnere (pædagogisk rådgiver, socialfaglig rådgiver, børnefysioterapeut, psykolog, tale-høre-konsulent, sundhedsplejerske samt familieafdeling).

ÅBENHED

Det sikrer vi gennem

• Imødekommenhed
• Tydelig og ærlig kommunikation
• Tilgængelighed

RESPEKT

Det skaber vi gennem

• Tolerance og rummelighed
• Ligeværdighed
• Tillid, troværdighed og loyalitet

KVALITET

Det får vi gennem

• Høj pædagogisk faglighed
• Fælles refleksion, lærings- og evalueringskultur
• Fælles fokus på kerneopgaven
• Prioritering af uddannet personale

UDVIKLING

Det opnår vi gennem

• Forandringsparathed
• Fælles retning
• At turde afprøve sammen og udnytte hinandens kompetencer som et hold

Kodeks for det gode samarbejde og den fælles arbejdskultur i Kildedalen

• Vi er et hus, hvor der hersker en åben og ærlig dialog
• Vi hjælper hinanden og respekterer hinanden
• Vi gør brug af hinandens forskellige styrker, interesser og kompetencer på tværs af huset
• Vi vægter ligeværdighed i personalegruppen højt
• Vi arbejder alle loyalt og engageret omkring kerneopgaven
• Vi skaber en kultur, hvor vi inspirerer hinanden gennem vidensdeling, supervision og fælles refleksion
• Vi har fokus på den gode stemning og arbejdsglæden i huset

Alle pædagoger, ledelse og nogle pædagogmedhjælpere har deltaget på tre fælles læringsdage i Vejle Kommune i 2019.

Læringsdagene har været en del af et samlet kompetenceudviklingsforløb til alle landets kommuner med fokus på følgende formål:

• Læreplanen skal være et aktivt arbejdsredskab i dagtilbuddet
• Pædagogerne i dagtilbuddet skal i fællesskab tage ansvar for lege- og læringsmiljøerne
• Dagtilbuddet skal med udgangspunkt i børneperspektiv og et bredt læringsbegreb have en meningsfuld evalueringskultur
• Målet for læringsdagene har været at give medarbejderne indsigt og forståelse i det pædagogiske grundlag, som den nye læreplan rummer og ved afslutning at kunne:
• Indgå i samarbejde med kollegaer, ledelse og forældre om at tilrettelægge, udvikle og evaluere pædagogiske læringsmiljøer.
• Påtage sig ansvar for at facilitere faglig sparring i medarbejdergruppen.
• Have indsigt i væsentlige tilgange til fornyelse og forandringer i det pædagogiske arbejde, herunder at kunne spotte, omsætte og skabe relevante ”forstyrrelser,"der stiller krav til forandring og justering af praksis.
• Have opnået indsigt i den nye styrkede læreplan, særligt hvad der kendetegner den, og hvordan man tilrettelægger pædagogiske læringsmiljøer af høj kvalitet, en god evalueringskultur og stærke faglige fællesskaber.
• Arbejde med at omsætte og forankre ny viden om den nye styrkede læreplan i daglig pædagogisk praksis.

Det forventes at de øvrige pædagogmedhjælpere gennemfører læringsdagene i løbet af 2021

Sådan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø

• Vores mål med evaluering skal i højere grad handle om det praksisnære frem for det projektorienterede.
• Vi ønsker med vores evaluering at flytte fokus mod, hvordan vi ser realiseringen af den pædagogiske læreplan i vores praksis.
• Vi ønsker en evalueringskultur, hvor vi er nysgerrige på, om vi ”gør det, vi siger/skriver.”
• Disse mål kræver en systematisk og ledelsesmæssig facilitering og afprøvning af evalueringsformer, hvor der i højere grad sættes en retning for, hvad vi definerer som vigtigt i en evaluering.
• I Kildedalen står vi på en solid fælles faglig platform i arbejdet med vores læreplan og evalueringskultur.
• Vi står overfor en vigtig og FÆLLES opgave i ”at holde gryden i kog" og holde hinanden fast i den pædagogiske udvikling i Kildedalen.
• Vi ønsker øget fokus på en lærings- og feedbackkultur, som skaber forandring og styrker vores egenkapacitet, bl.a. omkring vores inklusionsarbejde.
• Et vedholdende fokus på at skabe rum for læring og refleksion, samt afprøvning af forskellige evalueringsmetoder, skal bane vejen for den fælles pædagogiske udvikling

"Det at være barn har værdi i sig selv. Barnet skal ikke alene forberedes på at blive voksen, men også støttes og værdsættes i de første år.”

Mål for Kildedalen

Vi ser barndommen som unik og essentiel, og vi har ambitioner på børnenes vegne. Det præger vores barnesyn i Kildedalen.

Læreplanens pædagogiske grundlag identificerer barndommen som både en tid og et begreb, der har værdi i sig selv.

Den eksisterer i sin egen ret og kan ikke reduceres til blot at være et skridt hen imod noget andet.

Vi mener, at en af vores fornemmeste opgaver er at skabe en daginstitution, som er god at gå i, mere end det er barnets ansvar at være god til at gå i daginstitution.
Vi har en særlig forpligtelse til at skabe rammerne for det gode børneliv, så alle børn udvikles og stimuleres under de bedste betingelser.
I praksis betyder dette, at Kildedalen lægger vægt på ligeværdige og anerkendende relationer mellem børn og voksne, at man kan mærke, hvordan nærvær og en god stemning er vigtigere end klokkeslæt og rutiner.

Vi arbejder med at

• Give barnet tid og være nysgerrige på barnets hensigter, så vi ikke handler for hurtigt.
• Være bevidste i troen på, at alt det barnet gør, gør det af en grund, som vi skal gå på opdagelse i og møde åbent.
• Være bevidste om måden, vi taler til og om barnet på.
• Tillægge barnets perspektiv og stemme stor respekt og værdi.
• Justere vores pædagogiske aktiviteter i forhold til barnets ønsker og behov.
  Sætte barnet i centrum og herudfra understøtte dets trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Eksempler

”I hverdagen spørger vi ofte børnene, hvad de har lyst til i forhold til leg og aktiviteter og følger dermed deres egne spor. Vi viser dem herved respekt og nysgerrighed i forhold til deres ideer og valg. Men vi hjælper også de børn, der har svært ved at navigere i alt for mange valg. Her giver vi dem måske to ting at vælge imellem. Vores
barnesyn er præget af et ønske om at inddrage børnene i deres hverdag i børnehaven og lytte til, hvad de synes er sjovt at lave.”

”Når vi bl.a. vægter højt, at barndommen helt grundlæggende skal være præget af tryghed hos børnene, har vi et ansvar for at være tilgængelige som voksne og agere som ”sikker havn," som børnene kan vende tilbage til, når de har brug for det. Derfor arbejder vi bevidst med en stueopdeling, hvor alle børn har en tryghedsbase, og hvorfra de
kan bevæge sig ”ud i verden” på oplevelser i deres eget tempo.”

Evaluering

Løbende på stuemøder, personalemøder og i evalueringen af årsplaner og læreplan generelt.

”Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse. Dannelse, ligestilling og demokrati skal medtænkes i det daglige pædagogiske arbejde, så børnene oplever at have indflydelse på udformning af dagligdagen og aktiviteterne uanset baggrund, køn, alder og kultur. Det
pædagogiske personale skal invitere barnet til at være aktivt deltagende, så barnet selv er med til at skabe sin læring og konkrete deltagelse i demokratiske sammenhænge, som personalet er ansvarligt for at skabe.”

Mål for Kildedalen

Voksne har en afgørende betydning for at definere begrebet dannelse som andet og mere end blot opdragelse. Vi skal være aktive medskabere af børnenes dannelse.
I Kildedalen danner værdierne respekt, omsorg, integritet og selvværd grobund for, at barnet kan være medskabende i sin egen dannelse.
I Kildedalen arbejder vi ud fra det børneperspektiv, at barnet har krav på at blive set, hørt, forstået - og være deltagende og medskabende i sin egen hverdag.

Vi arbejder med

• Igennem respekt for det enkelte barn ønsker vi at være i øjenhøjde og have fokus på barnets interesser, udtryk og signaler ved at skabe en meningsfyldt hverdag præget af leg, læring, udvikling og glæde.
• Igennem hverdagsaktiviteterne at arbejde med barnets dannelse i form af en dybere forankring af vigtige værdier for børnene og fællesskabet.
• At skabe situationer med mulighed for demokrati og medbestemmelse, justeret ud fra barnets udviklingsniveau.
• At være nysgerrige på barnets perspektiv, i forhold til hvornår noget giver mening for barnet og modsat være lyttende eller observerende, hvis noget ikke giver mening for barnet.
• Igennem strukturerede og forudsigelige miljøer at skabe rammer for, at børnene oplever succeser, hvor de danner grundlaget for et godt selvværd og selvtillid.
• Være gode rollemodeller i forhold til de grundlæggende værdier, som vi ønsker at give børnene med sig i livet.
  At være støttende og ”stilladserende” som voksne og møde børnene med en legende tilgang, nærvær og anerkendelse.
• At være opmærksomme på måden, vi spørger på (børn vil gerne leve op til vores forventninger).
• En opmærksomhed på dannelse som et bredt begreb, hvor vi også skal kunne tale om opdragelse og selvrealisering ind i arbejdet med børnene.
• At give barnet mulighed for at deltage i lege, som er alderssvarende og meningsfulde - også i forhold til køn og kultur.
• At have fokus på legemiljøer, hvor børn kan lege uforstyrret.
• At skabe små demokratiske processer i hverdagen, hvor børnene inddrages.

Eksempel
”Alle børn i vuggestuen får en klud, når de har spist, så de kan tørre hænder. Dette udviklede sig på et tidspunkt til, at bordet og stolen også blev vasket, herefter måske
hylder og vinduer, og snart var der opstået et helt rengøringsritual, som børnene var medskabende og deltagende i.”

Evaluering

Løbende på stuemøder, personalemøder og i evalueringen af årsplaner og læreplan generelt

”Legen har en værdi i sig selv, som skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Legen er også grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og
rammesættes, for at alle børn skal være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.”

Mål for Kildedalen

Et barn i Kildedalen skal opleve en tid, som er præget af glæde, og hvor vi voksne konstant bestræber os på at skabe miljøer, der er lærende og udviklende, men først og fremmest rare, trygge og fyldt med leg. Legen har afgørende betydning for børns trivsel, udvikling og dannelse – og er en vigtig og afgørende del af barndommen.
Det er igennem legen, at børn allerbedst lærer om former og farver, tal og bogstaver, kultur og omgangsformer, rigtigt og forkert og forskellige opfattelser af dette.
Det er igennem legen, at børn danner venskaber og gode, trygge relationer. Og vigtigst af alt: Legen er dét, som børn allerhelst vil bruge deres tid på.
Derfor har vi et stort fokus på legemiljøet i Kildedalen, og hvordan det understøttes bedst muligt.
Vi er så heldige at vi få lov at følge mange børn, fra de er ganske små, helt frem til de starter i skole. Dette giver os både mulighed og ansvar for at tilbyde et kvalificeret og differentieret institutionsliv, som tager højde for familiers forskellige behov, værdier og udgangspunkter og det tempo, børnene udvikler sig i. Når man blot er ét år gammel,
har man krav på og brug for en hverdag, der er præget af omsorg og tryghed. Når man er seks år gammel, har man krav på og brug for en hverdag, der er præget af venner, hemmeligheder og huler i skoven. Men alle børn er så meget mere end blot deres alder.
Små børn har også brug for at opleve leg og relationer med både jævnaldrende og ældre børn.
Store børn har også brug for omsorg, når man er kommet i en lille strid med sine venner, eller når far og mor skal på arbejde.

Vi arbejder med

• At skabe gode legemiljøer, ude og inde - og være opmærksomme på at ”gøre klar til leg” for børnene. Vi vil herunder også være opmærksomme på, hvad det betyder for legemiljøet, at der er tilgængeligt legetøj, overskuelige og strukturerede miljøer samt mulighed for at eksperimentere. Skabe rum i rummet.
• Den voksnes rolle i legen – vi er rollemodeller. Leg foran, bagved, ved siden af. Sætte os ned og være en del af legen og være tilgængelig.
  Hvilke sociale kompetencer og hvilken kommunikation børnene udvikler gennem legen.
• Være åbne for børnenes initiativer og turde følge børnenes perspektiver og spor.
• At understøtte børnenes udvikling af relationer og venskaber igennem legen. Deres roller og positioner i legen skal iagttages.
• Tænke i en bred vifte af legemuligheder, så børnene inspireres alsidigt og mødes differentieret.

Evaluering

På stuerne arbejdes med en løbende evaluering af børnenes leg, ude som inde.
Hvad er børnene optaget af? Hvilke spor skal vi som voksne følge? Hvilke betingelser giver vi dem for at lege og udforske? Hvornår går legen godt, hvornår bliver den
udfordret og hos hvilke børn? Hvordan skal vi justere læringsmiljøet? I hvilken grad ”gør vi klar til leg” for børnene, som kan inspirere dem?

”Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Det pædagogiske læringsmiljø handler om at fremme børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling.”

Mål i Kildedalen

Læringsbegrebet skal matche og tilpasses målgruppen 0-2 årige og 3-6 årige og hele tiden ses ind i det perspektiv. At læringsbegrebet er ”opskrevet” i den nye styrkede læreplan ser vi som en styrke. Det skærper vores faglige blik på en bevidst pædagogisk praksis, hvor det, vi tilbyder og tilrettelægger i vores praksis med børnene, skaber læring. Vi får derved et bredere og mere bevidst blik for læringsbegrebet set hen over hele dagen, både i forhold til hverdagsrutinerne, den børneinitierede og spontane leg og de mere strukturerede og vokseninitierede aktiviteter. Disse tre spor definerer vores læringsstrategi i Kildedalen.

Vi arbejder med

• At barnet mødes på dets udviklingsniveau og udvikles derfra (nærmeste udviklingszone).
• At tage udgangspunkt i barnets og børnegruppens motivation og interesser i forhold til alder og udviklingstrin.
• At indarbejde målene for læreplanstemaerne i årsplanerne med udgangspunkt i det enkelte barn og børnegruppens forudsætninger, så alle børn får kendskab tilog møder alle temaer.
• At vi ser og justerer os i forhold til børnenes forskellige måder at tilegne sig læring på.

Eksempler

”Vi justerer os hele tiden efter børnene i løbet af dagen for at skabe de små og store læringsrum.
F.eks. deler vi dem i mindre grupper, vi øver selvhjulpetheden i garderoben, vi igangsætter en struktureret leg, fordi der i det øjeblik er brug for at skabe ro for gruppen, vi
sætter ord på følelser overfor et enkelt barn ved spisningen, vi ”gør klar til leg” gennem vores indretning osv.”

Evaluering

Løbende på stuemøder, personalemøder og i evalueringen af årsplaner og læreplan generelt

”Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende, hvor alle børn skal opleve at være en del af fællesskabet og blive respekteret og lyttet til. I dagtilbuddenes hverdag skal der være plads til, at det enkelte barn både kan
vise initiativ og kan være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, nye relationer og mulighed for at prøve forskellige positioner m.v.
Det er det pædagogiske personales og ledelsens opgave at skabe en balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet.”

Mål i Kildedalen

Inklusionsbegrebet i Kildedalen defineres ved: ”At alle har ret til at være en del af meningsfulde fællesskaber.”
Vi værner om børnefællesskaberne i Kildedalen. Det har stor betydning for det enkelte barn at være en del af et fællesskab. Vores struktur med opdelte stuer tilgodeser, at børnene er en del af et fællesskab på stuen som en tryg og genkendelig ramme for dem hver dag.

Børnefællesskabet kan så mange ting, fordi børnene spejler sig i hinanden og lærer af hinanden hele tiden. Netop derfor prioriterer vi f.eks. samling med børnene, som en del af vores pædagogiske praksis, højt, fordi fællesskabet her bidrager til pædagogisk kvalitet. Vi får øje på hinanden, snakker om mange ting og forhold, arbejder med
demokrati, selvkontrol og tolerance overfor hinanden, og på den måde bruger vi børnefællesskabet som et læringsrum til at udvikle børnene hver for sig og samlet som gruppe. Det gode børnefællesskab starter med en god barn/voksen-relation.

Vi arbejder med

• Et forpligtende fællesskab i huset - alle bidrager og tager ansvar for fællesskabet.
• At skabe rammer for leg, medbestemmelse og gode børnefællesskaber i løbet af dagen, hvor alle børn føler sig inkluderet.
• At børnene danner nye venskaber og får forståelse for forskelligheder og deres egen individuelle rolle i fællesskabet.
  Understøttelsen af de fællesskaber, vi ser i børnegruppen, så vi bygger på og sætter dem sammen på tværs i gruppen og i huset.
  Bevidstgørelse af forældrenes betydning for børnenes fællesskaber igennem dialogen med forældrene.
• Barnets tilhørsforhold, både på stuen og i huset. Barnet skal opleve sig som en del af et trygt fællesskab, hvor det kan være sig selv og hvile i det.
• At se og opdage børnenes positioner, samspil og relationer i fællesskabet, så vi kan justere os som voksne.

Eksempel

”Et nyt barn skal starte på stuen, og barnet er lidt genert. I forvejen har vi på stuen talt om, hvordan vi kan modtage en ny ven på en god måde, og om hvordan børnene gerne selv vil modtages. Da den nye pige starter, inviterer nogle af børnene hende med i deres leg, de større hjælper hende med at finde kniv og gaffel til måltidet eller hjælper hende i garderoben med støvlerne.”

Evaluering

Løbende på stuemøder, personalemøder og i evalueringen af årsplaner og læreplanen generelt.
Børnefællesskabet bliver et særligt udvalgt tema i det pædagogiske udviklingsarbejde i 2021 for at understøtte vores fælles vigtige ”mindset” omkring gruppeperspektivet

”Det pædagogiske læringsmiljø er rammen for børns trivsel og læring og helt centralt i arbejdet med den pædagogiske læreplan. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter
samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunkt for arbejdet med børns læring.”

Mål i Kildedalen

At skabe gode læringsmiljøer for børnene hænger sammen med vores barnesyn og måden, vi forstår læring på. I Kildedalen arbejder vi bevidst med læringsmiljøer i både de små og i de større sammenhænge og kontekster. Vi er bevidste om at se læringsmiljøerne hen over hele dagen - i alt hvad vi gør (den upåagtede faglighed). Der har førhen hersket en grundforståelse i danske daginstitutioner om, at læringsrum og den pædagogiske aktivitet fandt sted mellem kl. 9-11 om formiddagen. Den styrkede læreplan peger på vigtigheden af, at vi som fagpersoner forstår at skabe læringsmiljøer på alle tidspunkter af dagen samt skærper vores opmærksomhed på, at læring ikke kun finder sted i de planlagte aktiviteter, men også på badeværelset eller i garderoben m.v.

Vi arbejder med

• Vekslingen mellem leg, vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter og inddragelse af de daglige rutiner som et læringsmiljø.
• Inddragelse af barnets perspektiv, interesser og motivation og forskellige forudsætninger for deltagelse.
• Et fokus på vigtigheden af indretningen af det pædagogiske læringsmiljø – både ude, som inde.
• Vigtigheden af, at dagens struktur og rutinesituationerne på stuerne ses som læringsrum og ikke blot overgangsrum.
• Vigtigheden af, hvordan vi organiserer dagen i forhold til at sikre udviklende læringsmiljøer, der skaber nysgerrighed hos børnene og følger deres spor.
• At skabe læringsmiljøer blot gennem vores tone og vores væremåde.
• At vi i højere grad tænker formål end konkrete mål i samværet med børnene. Proces frem for produkt.
• Etablering af en arbejdsgruppe for ”indretning af læringsmiljøer ude og inde” for løbende at understøtte dette fokus.

Eksempel

”Når stuen forvandles til en ridderborg, og alle puder, tæpper, stole m.v. er stillet an, ser vi ikke på ”rod,” men på en verden set fra et børneperspektiv - og den fantastiske leg og fantasi som er i gang.”

Evaluering

Løbende på stuemøder, personalemøder, i arbejdsgruppen og ved evaluering af årsplaner og læreplanen generelt.

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring.
Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.”

Mål i Kildedalen

Det er målet at arbejde tæt sammen med forældrene om børnenes og børnegruppens udvikling, læring, trivsel og dannelse. Dette gør vi først og fremmest gennem opbygningen af en tillidsfuld og ligeværdig relation. Vi møder forældrene ud fra en differentieret tilgang, deres historie som familie og gennem tydelige rammer for det gode
forældresamarbejde. Vi har positive forventninger til hinanden og ser hinandens styrker, gode intentioner og ressourcer. Vi skal være aktive medspillere og sammen skabe en helhedsorienteret indsats omkring barnet og familien. Vi er lydhøre, tilgængelige og dialogbaserede i vores tilgang til forældrene. Vi er ærlige omkring vores bekymringer
og forpligtelser i forældresamarbejdet og har en klar ambition om at få iværksat handleplaner og hjælp omkring barnet og familien så tidligt som muligt. Vi har en vigtig samskabende opgave med familierne i et lille lokalsamfund.

Vi arbejder med

• At møde forældrene med respekt, ligeværdighed, nysgerrighed og en anerkendelse af, at de kender deres barn bedst.
• At møde forældrene forskelligt i forhold til deres forskellige behov for understøttelse eller i forhold til en konkret situation i hjemmet.
• At møde forældrene ærligt og kunne sige det svære.
• At vi ved barnets opstart får etableret grundlaget for et positivt og tillidsfuldt samarbejde med forældre. Derfor prioriterer vi en gensidig forventningsafstemning fra starten.
• At holde et højt informationsniveau og arbejde for at skabe god struktur for kommunikationen med forældrene i form af nyhedsbreve og årsplaner.
  Prioritering af den daglige og ærlige dialog med forældrene i forhold til at sikre sammenhæng mellem institution og hjem.
• At skabe den gode grundstemning i huset. Humor og de gode historier er et vigtigt grundlag for et godt samarbejde.
• At være opmærksomme på forældrenes ressourcer ved aktivt at inddrage dem omkring tiltag.
• Afholdelse af et årligt forældremøde og løbende forældresamtaler.
• Aktiv inddragelse af og dialog med forældrebestyrelsen.

Evaluering

• Forældretilfredshedsundersøgelser
• Forældrebestyrelsen
• Forældremøder

Forældrebestyrelsen har fokus på følgende værdier/principper for forældresamarbejdet i Kildedalen:

Tillid - Tydelighed - Ærlighed - Imødekommenhed - Tryghed - Gensidig respekt - Åbenhed - Nærhed -
Ligeværdighed - Positiv dialog – Blik for helheden - Info om stort og småt - Engagement - Positiv dialog -
Formidling af faglighed - Forældre ses som en ressource - Synlighed - Digital kommunikation -
Forventningsafstemning ved opstart - God velkomst – At turde tage samtalen - Glæde

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.”

Mål i Kildedalen

Vores fokus er at skabe det gode børneliv for alle børn. Vi arbejder målrettet og bevidst med inklusion, så alle børn trives og udvikler sig. Vi lærer børnene om forskellighed og italesætter de forskellige behov hos børnene i børnegruppen. Vi justerer læringsmiljøerne løbende, så alle børn tilgodeses.
Vi er opmærksomme på den vigtige rolle, vi har i at opspore og handle på mistrivsel hos børn, og børn der er i udsatte positioner. Vi har en høj faglighed og møder mange forskellige børn og familier, som har brug for noget forskelligt hver især. Vi lytter og tilpasser vores indsats til de enkelte børn og familier. Vi er ærlige omkring vores
bekymringer og forpligtelser i forældresamarbejdet og har en klar ambition om at få iværksat handleplaner og hjælp omkring barnet og familien så tidligt som muligt.
Vi har en vigtig samskabende opgave med familierne i et lille lokalsamfund.

Vi arbejder med

• Betydningen af at skabe en god opstart og indkøring for barnet.
• En anerkendende tilgang til barnet og dets ressourcer og forudsætninger.
• At se forældrene som en ressource og skabe et tæt samarbejde med dem i forhold til barnets udvikling, dannelse, læring og trivsel.
• Refleksion, evaluering og dataindsamling, så vi bliver bevidste om nødvendige tiltag og justeringer i læringsmiljøet for både børnegruppen og det enkelte barn.
• Et målrettet samarbejde på tværs af huset og brug af hinandens kompetencer, faglige sparring og viden til at skabe forandringer i praksis.
• At være nysgerrige og undersøgende på hinandens praksis, herunder sparring med AKT-pædagoger, motorikpædagog, sprogansvarlig eller pædagogisk rådgiver.
• At anvende konkrete redskaber og metoder til at skabe systematik i vores indsatser i form af handleplaner, vækstmodel, dialogprofil, sprogvurderinger, m.v.
• At være bevidste om vores egen betydning for relationen med børnene og vores egen brug af kropssprog, mimik, stemmeføring, og at vi er rollemodeller for børnene.
• At skabe tryghed, genkendelighed, ro, forberedelse, rammer, gentagelser, struktur og overskuelighed for børnene.
• Et tæt tværfagligt samarbejde med tværfagligt team i TCBU.
• Betydningen af barnets motivation, interesser og leg i forhold til at iværksætte tiltag for barnet, der kan styrke udviklingen.
• Sikre ejerskab hos stuens personale, så opgaven og løsninger omkring barnet er tæt på og meningsgivende.
• Et bevidst fokus på relationer, venskaber og børnefællesskabet som en ressource i arbejdet med børn i udsatte positioner.

Evaluering

Der evalueres løbende på stuemøder, AKT-møder, i form af handleplaner, på møder med pædagogisk rådgiver, konsultative møder og i et tæt samarbejde med forældrene.

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng i børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.”

Mål i Kildedalen

Vi har en vigtig målsætning om aktivt at styrke ældstegruppen i Kildedalen hvert år frem mod deres kommende skolestart.
I vores daglige struktur er vi aldersintegrerede, så børnene er sammen i gruppen fra 3-6 år. Derfor er der besluttet en bevidst pædagogisk strategi omkring ældstegruppen.
Vi tror på, at netop denne aldersgruppe kan drage stor nytte af fælles oplevelser og læringsrum målrettet deres behov for understøttelse og udvikling frem mod skolestart.
Der vælges årligt tre medarbejdere, som har ansvar for årsplanlægningen omkring ældstegruppen og for at inddrage forældre, kollegaer, ledelse og samarbejdspartnere på skolen i dette arbejde. Ligeledes er det en klar vision for Kildedalen at være en aktiv medspiller omkring ”den gode overgang” for ældstebørnene, så de oplever en positiv
proces omkring skiftet fra børnehave til skole. En proces, der skal være præget af tryghed og gode, kendte relationer. Derfor indgår vi som ledelse i et tæt samarbejde med ledelsen på Thyregod Skole omkring dette arbejde. Et samarbejde, der skal udbygges i de kommende år og formuleres i en lokal samarbejdsaftale.

Vi arbejder med

• Vi samler de ældste børn en gang ugentligt, hvor de bl.a. tager på besøg på skolen og møder de nye voksne.
• Vi sikrer, at der sker en løbende dialog mellem institution og skole, så overgangen forberedes kvalitativt for børnene.
  Hensigten er, at vi i de kommende år skal have beskrevet visionerne for ”den gode overgang” mere præcist og detaljeret sammen med skolen.
• I vores daglige pædagogiske arbejde skaber vi pædagogiske aktiviteter og miljøer, hvor ældstebørnene mødes alderssvarende og med tilpasse udfordringer.

Dette arbejde sker primært på de enkelte stuer/baser.

 

• Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns modenhed, kompetencer og forudsætninger, når vi drøfter barnets skolestart med forældrene.
• Vi udarbejder en dialogprofil på hvert barn inden skolestart og aftaler med forældrene, hvad der skal overleveres til skolen.
• Vi sidder med til overleveringsmøder med skolen, når der er behov for dette, og inddrager aktivt tværfaglige samarbejdspartnere.
• Vi italesætter, at relationsarbejdet er et af de vigtigste temaer i overgangen, så børnene bliver trygge i overgangen.Vi laver ”jobbytte,” hvor en børnehaveklasseleder besøger Kildedalen i 14 dagen før sommerferien, og en medarbejder fra Kildedalen følger børnene i de første uger i SFO/skolen (uge 32/33).

Evaluering

De tre ansvarlige medarbejdere evaluerer løbende i forhold til trivsel i ældstegruppen og målrettede aktiviteter. Ligeledes evalueres trivsel og udvikling for kommende
skolestartere på stuen og med eventuelle tværfaglige samarbejdspartnere. Forældrene inddrages i et tæt samarbejde. Der evalueres løbende med skolen.

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn.”

Mål i Kildedalen

Vi vil være en synlig institution og indgå i et samarbejde med lokale aktører, så vi bliver en vigtig del af lokalsamfundet. Som skrevet indledningsvis har Thyregod netop den størrelse, at her kun er én daginstitution, én skole, én DagligBrugs, ét idrætscenter osv. Det skal vi værne om og se som en styrke i et lokalsamfund. Derfor skal vi rykke
sammen og ”spille hinanden gode” til glæde og gavn for byens børn og forældre. Den sammenhængskraft og idérigdom, der opstår i et stærkt lokalt samarbejde, skaber nye muligheder for læringsmiljøer for børnene, fordi vi tænker på tværs i nærområdet. Heri ligger stor kvalitet. Kildedalen er allerede etableret i forskelligt samarbejde, men
vil være endnu mere proaktiv i at etablere yderligere samarbejde med lokale aktører. Dette arbejde styrkes gennem forældrebestyrelsen, som har taget initiativ til en ”fællesbank,” der skal udbygges løbende i de kommende år. Her kan forældre, bedsteforældre og lokale aktører tilmelde sig en ”bank,” hvor de f.eks. tilbyder
udflugtsmuligheder eller aktiviteter for og med børnene, både små som store. Det er centralt for os, at vi er åbne og ikke lukker os om os selv.

Vi arbejder med

• At støtte den lokale Brugs gennem indkøb og små ture dertil med børnene.
• At besøge plejehjemmet med en gruppe børn, hvor vi synger sammen med de ældre beboere.
• At invitere beboere fra plejehjemmet til vores årlige Sankt Hans-fest i Kildedalen.
• Sammen med forældrebestyrelsen at have fokus på ”branding” af vores institution.
• Invitere forældre ind til både arbejdslørdag, sommerfest og øvrige forældrearrangementer.
• Deltagelse på borgerforeningens åbne møder som lokal aktør.
• Deltagelse i julegudstjeneste i Thyregod Kirke hvert år.
• Tæt samarbejde med sundhedsplejerske, dagplejen og skolen omkring den gode overgang.
• At benytte hallen/svømmehallen i idrætscenteret til leg og bevægelse sammen med børnene.
• At benytte lokalområdets flotte natur til madpakketure og lign.
• At benytte Thyregod som stationsby og benytte toget til en længere tur.
• Drage nytte af forældrenes velvillighed ved at besøge deres haver som udflugtsmål til ture med børnene.
• Støtte den lokale idrætsforening ved at samle børn i institutionen, så de samlet kan gå afsted til et børnegymnastikhold.Lave aftaler med forældre, der kan tilbyde afprøvning af børneyoga eller fodboldlege for små børn.

Evaluering

Løbende, både i institutionens arbejde med pædagogiske aktiviteter og udbygning af fællesbanken - og i samarbejde med forældrebestyrelsen og lokale aktører.

”Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og
modenhed.”

Mål i Kildedalen

Vi vil gerne være et dejligt lyst og rart hus at træde ind i, hvor der hersker en god og positiv atmosfære. Både det fysiske, psykiske og æstetiske rum har væsentlig betydning for både børn og voksnes trivsel. Vi påvirkes dagligt af mange faktorer, og derfor vil vi i Kildedalen være bevidste om, at vi gennem vores løbende indretning og
forbedringer af de fysiske rum (ude og inde) får lavet tiltag, som vil påvirke det psykiske og æstetiske børnemiljø positivt. Alting hænger sammen.
Børnene skal opleve et miljø, hvor legetøj og materialer er tilgængelige for dem, og hvor de kan udfolde sig på mange områder. De ska bl.a. opleve, at deres små kreationer behandles med respekt og æstetik, ved f.eks. at komme i en ramme eller blive hængt op. De skal møde fysiske rum, hvor der hersker en orden og struktur, som
skaber overskuelighed og tryghed for børnene – og lysten til at lege. Vi skal spørge os selv: Hvordan ser Kildedalen ud fra et børneperspektiv?

Vi arbejder med

• Have fokus på at indrette små og udviklende læringsmiljøer, som integreres i det pædagogiske arbejde og de aktuelle fysiske rammer.
• At få skabt en god form og metode til at inddrage børnenes oplevelser af børnemiljøet, f.eks. gennem små børneinterview.
• Der skal nedsættes en arbejdsgruppe for ”indretning af læringsmiljøer, ude og inde” i løbet af 2021, så vi løbende drøfter eventuelle tiltag.
• At få malet et smukt, æstetisk flot billede på den hvide væg i det store fællesrum med fokus på læring og børneperspektiv, som alle ser, når de træder ind.
• Børnenes stemmer og ideer til indretning skal høres aktivt gennem børneinterview.
• Børnemiljøet skal indrettes med fokus på børnegruppens forskellighed og behov, f.eks. i forhold til lyd, lys, farver, indtryk, temperaturer mv.
• At inddrage børnenes perspektiver i arbejdet med udviklingen af vores fysiske rammer, inde og ude.
• At vi sammen er opmærksomme på, hvad både oprydning og rod betyder for påvirkning af indtryk, stemning og læring.
• At ansvarsområder er fordelt i personalegruppen, så der løbende tages hånd om oprydning og indretning i vores fysiske rum.
• At vores tilberedning og anretning af maden i Kildedalen er kendetegnet ved en god hygiejne og god æstetik (flotte farver), som giver børnene lyst til at smage på maden.
• Ligeledes skal det fysiske rum, hvor børnene spiser (ude som inde), være præget af en godt børnemiljø ved bl.a. god hygiejne og god stemning.

Evaluering

Løbende i arbejdsgruppen for ”indretning af læringsmiljøer, ude og inde,” på stuemøder og personalemøder.
Børnekonventionens beskrevne rettigheder er altid vigtige også at have i fokus i en evaluering.

Vi ser som en del af styrken i den nye pædagogiske læreplan, at netop de 6 læreplanstemaer ses i sin sammenhæng.
For i sin sammenhæng skaber de et vigtigt fokus på, at vi sikrer brede pædagogiske mål for børnene og kigger på sammenhængen mellem læringsmiljøet og børnenes læring set over hele dagen. Men for at kunne se læreplanstemaerne i sin sammenhæng, bliver det vigtigt også at se dem hver for sig for derved at skabe en
bevidst pædagogisk praksis og sikre, at vi når omkring alle de mål, vi skal (jf. dagtilbudsloven).

Igennem årsplanen planlægger de enkelte stuer de tiltag, der skal sikre, at de helt konkret opnår målopfyldelsen i forhold til de to mål, som ligger for hvert læreplanstema.
Der gives stor metodefrihed og ejerskab til de enkelte stuer i årsplanlægningen for at tilgodese og imødekomme diversiteten i forhold til målgruppe/aldersgruppe (vuggestue og børnehave), aktuelle og konkrete behov i børnegruppen, samt personalets interesse- og kompetenceområder.

Metodefriheden skal ligeledes understøtte vores fælles fokus på at se læreplanstemaerne i sin sammenhæng, temaernes forskellige måder at udfolde sig på, samt den skabelse af læring i hverdagen, som sker i f.eks. rutinesituationer (den upåagtede faglighed).
For at sikre en løbende og fælles udvikling, vidensdeling, evaluering og kvalitetssikring af temaerne, skal hver stue udarbejde en årsplan på personalemødet i januar og fremlægge denne på personalemødet i februar. Denne proces vil ske hvert år. Første gang i januar 2021.

Ligeledes vælges hvert år et fælles tema fra det pædagogiske grundlag, som får et særligt fokus på personalemøder det kommende år, så vi løbende sikrer en fælles forståelse af vores pædagogiske fundament i Kildedalen. Også særlig vigtigt når nye medarbejdere kommer til.
Den generelle og løbende evaluering af den pædagogiske praksis foretages i det daglige arbejde på stuerne, på stuemøder hver 4. uge og med nedslag på personalemøder i løbet af året. Ligeledes i et samarbejde med forældrebestyrelsen.
Der vil hvert år gennemføres en pædagogisk lørdag, hvor der kan arbejdes mere i dybden med relevante temaer.

Digital kultur og digitale medier har efterhånden været en del af børns hverdagsliv i mange år, både i hjemmet og i dagtilbud. De har også længe udgjort et omdiskuteret emne, hvor man grundlæggende har forsøgt at finde
svar på, om digitale medier kan ses som enten noget godt eller skidt, eller hvor lang tid, der er den rigtige mængde ”skærmtid.”

I Kildedalen er vores ambition at tage det næste skridt ind i udviklingen og debatten, hvor vi er mindre optaget af ”om” og ”hvorfor” og mere optaget af ”hvordan”. Vi ønsker som voksne både at være rollemodeller og
undersøgende sammen med børnene i en digital verden, der er i evig og hastig forandring, og som handler om langt mere end blot telefoner og iPads.
Digitale læremidler skal ses som et supplement ind i vores pædagogisk praksis.

1. "Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund."

2. "Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering."

Mål i Kildedalen

Alle børn i Kildedalen skal føle sig set, hørt og forstået. De skal trives og glæde sig til at komme i Kildedalen hver dag.
Når de modtages, skal de tages godt imod og opleve, at det har betydning, at de kommer. De skal mødes i et trygt og rart miljø, hvor der hersker en god stemning, og hvor de føler sig værdifulde. De skal hjælpes og udfordres tilpas, så de både får en kærlig hånd og et lille skub for at styrke deres udvikling. De skal møde voksne som viser
glæde og engagement, og som formår at skabe en tillidsfuld relation til hvert enkelt barn, så børnene aldrig er i tvivl om, hvor de skal hente hjælp, hvis noget er svært.

Vi arbejder med

• At skabe en øvekultur, hvor børnene tør prøve nyt og øver deres ”gå -på-mod” i forskellige sammenhænge.
• At tage børnenes stemme alvorligt og lytte til deres behov.
• At støtte børnene i deres udvikling ved at følge deres interesser og spor.
• At italesætte børnenes følelser, så barnet får kendskab til sig selv og til egne følelser.
• At skabe en ligeværdig relation mellem barn/voksen – og øve barnet i at danne nye relationer og venskaber ved aktivt at sætte nogle børn sammen.
• At øve os i at kunne bruge de filosofiske samtaler med børnene.
• At hjælpe børnene i konflikter ved at sætte ord på det, der sker og guide dem videre.
• At opøve børnenes selvkontrol og selvbevidsthed.
• At tilrettelægge en pædagogisk hverdag, hvor børnene møder udfordringer og muligheder for eksperimenterende leg, som de kan udvikle sig igennem.
• At udnytte fordelene ved at være en aldersintegreret institution, hvor små og større børn både kan spejle sig i hinanden, lære af hinanden og lære fra sig.

Eksempel

”Et barn står på en træstamme højt oppe og er tydeligt usikker og søger den voksnes blik. Den voksne siger: ”Jeg kan se, du er højt oppe, og det er lidt vildt, men jeg ved, du kan klare det.” Barnet rækker ud efter en gren at holde ved. Han tager et par skridt frem, og det ses, at han får et sus i maven. Da han får fat, er han tydelig lettet og
smiler bredt til den voksne.”

Evaluering

På stuemøder er det helt centralt, at alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse skal drøftes løbende. Hvordan ser vi netop nu det enkelte barn?
Og hvilke indsatser er nødvendige for at tilgodese de aktuelle behov og udfordringer hos barnet? Hvilken dialog skal vi have med forældrene?

1. "Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden."

2. "Det pædagogiske læringsmål skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber."

Mål i Kildedalen

Vi er meget bevidste om vores grundlæggende kommunikation og tone i Kildedalen. Stemningen skal altid være rar og tryg for børn, forældre og gæster i huset.
Alle skal mødes venligt og imødekommende, når de træder ind i Kildedalen. Der skal være en stærkt sprogmiljø, hvor børnene udfordres og stimuleres i positive og sprogunderstøttende læringsmiljøer. Sprog bringer mening i verden for både børn og voksne. Et nuanceret sprogmiljø udvider og giver børnene et billede på sprogets
mange muligheder.

Vi arbejder med

• At være rollemodeller og tale pænt til hinanden og børnene. Vi udviser en respektfuld kommunikation og råber ikke.
• At sætte ord på alting i vores hverdag med børnene, så de hører ordene mange gange og derved tilegner sig sproget bedre.
• At vi aktivt udvikler sprogmiljøerne gennem inspiration fra sprogansvarlig pædagog til glæde og gavn for alle aldersgrupper i hele huset.
• At have bøger tilgængelige i børnehøjde.
• At hænge visuelt sprogmateriale op i institutionen, som kan skabe sproglig opmærksomhed for både børn, forældre og personale.
• At bruge kropssprog, og indimellem babytegn, så barnet i vuggestuen forstår den voksne og selv føler sig forstået.
• Aktivt at tilbyde sprogmiljøer for de flersprogede børn i Kildedalen for at udvide deres ordforråd og sprogforståelse og vurdere behov frem mod skolestart.
• Vi gennemfører løbende sprogvurderinger på alle børn.
• Vi viser, at vi gerne vil den positive kommunikation med børnene gennem øjenkontakt og ved at gå i børnehøjde.
• Vi sætter ord på børnenes følelser. Vi giver dem tid til at fortælle og udvider/nuancerer samtalen ved også at fortælle om os selv som voksne og egne oplevelser.
• Vi samarbejder tæt med forældrene om børnenes sproglige udvikling, kommunikationsmønstre, udtale m.v. og har fokus på indsatser i hjemmet.
• Vi henter hjælp og sparring gennem tale-hørekonsulent i Vejle Kommune (TCBU), når vi opsporer et barn med sproglige udfordringer.

Eksempler

Vi arbejder f.eks. med sproglege og fokusord i hele huset. Vi har samtalebilleder til at hænge rundt omkring. Vi etablerer små sproggrupper efter behov. Både på den enkelte stue, men også på tværs af huset. Vi synger meget og bruger rim og remser. Vi øver sproglig turtagning ved bordet. Vi tager initiativ til samtaler med børn om det,
de er optaget af.

Evaluering

På stuemøder, gennem resultater fra sprogvurderinger, i sparring med sprogansvarlig eller tale-hørekonsulent, i samarbejde med forældrene

1. "Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på."

2. "Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops –og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse."

Mål for Kildedalen

I Kildedalen skal børnene finde glæde ved at bruge deres sanser og bevæge deres krop. De skal styrkes og møde udfoldelsesmuligheder både ude og inde. Vi har et vigtigt ærinde som voksne i at ”gøre klar” til bevægelseslege – og gå forrest som voksne ved at være aktivt deltagende. Børnene skal have lagt nogle gode grundsten og vaner omkring bevægelse, og de skal motiveres til at øve sig ud fra eget niveau, tempo og forudsætninger. De skal eksperimentere og gøre sig erfaringer med kroppens bevægelsesmuligheder, udholdenhed og grænser.

Vi arbejder med

• At arbejde med børnenes selvhjulpethed og kropsbevidsthed.
• At afprøve nye aktiviteter, hvor børnene kan flytte og bygge med materialer og derved bruge deres kroppe aktivt. Her er naturen fantastisk som læringsrum.
• At bruge musikken til at inspirere børnene til bevægelse og leg.
• At smage på forskelligt mad, som både er varmt, koldt, stærkt, mildt m.v. og derved stimulerer børnenes smagsoplevelser.
• At have fokus på processen omkring bevægelseslege, hvor alle børn er deltagende ud fra deres individuelle kompetencer og niveau.
• At være bevidst om de helt små ting i hverdagen, som kan udvikle og stimulere børnene sansemotorisk, f.eks. massage.
• At arbejde målrettet med motorikpædagogfunktionen i Kildedalen, både i forhold til viden og inspiration i huset, men også så vi tidligt tager hånd om børn, der er udfordret på dette område (motorisk screening).
• At hjælpe børn op og ned i energiniveau (arousal), så de møder den sansemæssige stimulation, de har brug for hen over en dag.
• At skabe inspirerende legemiljøer, ude som inde, der ansporer børnene til bevægelseslege.
• At justere de pædagogiske aktiviteter ind efter børnegruppens behov og energiniveau.
• At inddrage hverdagsrutinerne (i f.eks. garderoben) til at give børnene tid til at øve sig.
• At udnytte vores unikke legeområde udendørs, som naturligt skaber gode betingelser for børnenes bevægelseslege.

Eksempler

Vi besøger skoven og går på småture i vores område. Vi hænger gynger op i træer, laver forhindringsbaner, ruller, gynger, hopper, klatrer i træer og danser.
Vi sanser og mærker dufte, vejrforhold, græs, jord, sand i munden og på tøjet, massage m.v.

Evaluering

På stuemøder og personalemøder. I den løbende sparring mellem primærpædagog og AKT/motorikpædagog

 

1. "Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende
forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling."

2. "Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed."

Mål i Kildedalen

Vores institution er placeret i nogle skønne naturomgivelser. Det gælder både vores legeområde og det lokalområde, vi er omgivet af. Naturen har en særlig plads i vores pædagogik, og vores liv på baserne i netop denne coronatid har givet os ny inspiration og et fornyet blik på at udforske og udvikle udepædagogikken. Børn i Kildedalen skal
opleve glæden og sanseoplevelsen ved at mærke og fornemme de skiftende årstider. De skal møde og udvikle simple lege med bl.a. pinde, sten og sand, og de skal
mødes af voksne, der følger deres spor og deres naturlige eksperimenterende tilgang til legen udenfor. Børnene skal møde et udendørs læringsmiljø, som både ansporer til
deres egen udforskning, men som også tilbyder aktivitet, der styrker bl.a. bevægelsesglæden, nysgerrigheden, kreativiteten og glæden ved naturen.

Vi arbejder med

• At være gode rollemodeller for børnene ved at vise glæde ved naturen og dens udfoldelsesmuligheder i al slags vejr.
• At understøtte det enkelte barn og børnegruppen i at ”opdage” legemuligheder i naturen og at udforske i fællesskab.
• ”At gøre klar til leg” i uderummet med tilgængeligt legetøj og andre legematerialer.
• At bruge naturen og uderummet til en læringsarena for børn i alle aldre, hvor der er højere til loftet og færre konflikter.
• At skabe hyggelige og stemningsfyldte måltider udendørs, fordi rugbrødet bare smager bedre, når der er højt til loftet.
• At afprøve små science-eksperimenter, som udvider børnenes bevidsthed omkring naturfænomener.
• At benytte os af tilbuddet om besøg fra naturvejleder i kommunen til at give inspiration til udelegen på baserne.
• At indrette uderummet med mulighed for overdække for børn og voksne (læ, ly, skygge), som kan skabe et vigtigt ”rum i rummet” til læring og leg.
• At skabe bevidsthed hos børnene omkring bæredygtighed ved at italesætte og vise, at vi passer på naturen.

Eksempler

Vi tilplanter og følger små køkkenhaver, vi ser tågen lette, vi går i skoven, vi leger med vand, vi går til majsmarken og ser majsene være højere end børnene selv, vi samler skrald og arbejder med science gennem små eksperimenter med troldesnot, slim og digitale læremidler.

Evaluering

Der sker en løbende evaluering på både stuemøder og personalemøder, i arbejdsgruppen for ”indretning af læringsrum inde og ude” og i evalueringen af årsplaner og læreplan generelt.

1. "Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier"

2. "Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier."

Mål i Kildedalen

I Kildedalen er vi bevidste om, hvordan vi indretter os, så både voksne og børn møder æstetiske miljøer og miljøer, hvor vi som voksne er aktivt medskabende i børnenes fællesskaber. Vi markerer og festligholder traditioner og danske højtider samtidig med vores bevidsthed om at møde og samarbejde med familier fra andre kulturer. Dette
ser vi som en styrke i vores institution og en vigtig læring for børnene at navigere i for at forstå den mangfoldighed, vi alle er en del af. Vi er tilhængere af begreberne ”kulturelle udtryk og indtryk,” både i forhold til børnenes egen skabelse og i forhold til det, de præsenteres for. Det er vigtigt, at børnene både mødes med den legende
tilgang i skabelsesprocessen, men også møder voksne, der har fokus på kulturelle og æstetiske indtryk/udtryk af høj kvalitet.

Vi arbejder med

• At børnene præsenteres for og afprøver forskellige materialer.
• At udvise engagement i udfoldelsen af forskellige kreative aktiviteter og differentiere i vores kulturelle udbud.
• At vi som voksne er bevidste om vores vigtige rolle som kulturbærere i alle sammenhænge.
• At lade os inspirere gennem projekter, temauger, legekunst eller små skuespil, hvor børnenes inddrages aktivt.
• At have fokus på måltiderne som en kulturel arena, hvor børnene lærer om madkultur, maddannelse, madvaner, æstetik omkring maden m.v.
• At være i løbende dialog om den kvalitet. vi viser og udbyder til børnene indenfor kultur, kunst, litteratur og musik.

Eksempel

”Vi har et barn fra Letland, hvor der i det land er tradition for at fejre navnedag for barnet. Forældrene kommer og fortæller om denne tradition på stuen, og at det den pågældende dag er barnets navnedag i Letland. Hele børnegruppen lytter til den fortælling, og flere børn henvender sig til den pågældende pige i løbet af dagen for at kommentere på, at hun har navnedag netop denne dag. Vi skaber gennem fortællingen en læring for børnene omkring forskellige traditioner i andre lande.”

Evaluering

På stuemøder, personalemøder og i evalueringen af årsplaner og læreplan generelt.