AKT funktionsbeskrivelse
Denne aftale tager udgangspunkt i Vejle kommunes overordnede funktionsbeskrivelse for AKT-funktionen i Dagtilbudsafdelingen.
AKT funktion
AKT funktionen i Kildedalen varetages af 2 pædagoger med særlig uddannelse, kompetence og viden om børns adfærd, kontakt, trivsel samt motoriske færdigheder.
AKT pædagogerne skal bl.a. sikre, at der bliver arbejdet ud fra Vejle kommunes tre perspektiver
- Inklusion og stærke børnefællesskaber for alle børn.
- Indsats for børn med særlige behov og motoriske udfordringer.
- Tidlig opsporing og indsats i forhold til barnet og familien.
AKT pædagogerne skal i deres funktion give sparring til kolleger såvel som forældre og bidrage til, at der findes løsninger som tilgodeser og styrker institutionens pædagogiske fundament, og dermed
barnets tarv.
AKT- funktionen skal legaliseres fra ledelsen og være tydelig i institutionen, således at pædagogerne legitimt kan invitere sig selv ind på stuerne og være opsøgende.
Kollegaer skal opleve at få hjælp omkring en opgave - og der skal kontinuerligt være fokus på at styrke institutionens egen kapacitet omkring inklusionsindsatsen.
Det er som udgangspunkt altid primærpædagog/pædagogmedhjælper, der har tovholderrollen i forhold til den konkrete opgave. AKT-funktionens opgave er, at understøtte i forhold til opgaven.
Der skal arbejdes målrettet med tidlig opsporing, tidlig indsats og mindset omkring Stærkere fællesskaber.
Rammer for AKT-funktionen
AKT pædagogerne har hver 5 timer om ugen til funktionen. Disse timer er indregnet i arbejdsplanen. Timerne er placeret således, at AKT pædagogerne også får mulighed for ugentlig sparring og koordinering indbyrdes.
Opgaver i AKT funktionen
- Når et barn i Kildedalen betragtes som et barn i udsat position, skal AKT pædagogerne, sammen med barnets primærpædagog, udarbejde en handleplan for barnet. Handleplanen
skal beskrive handlinger, tiltag, hvem gør hvad og hvornår. Der skal grundlæggende udarbejdes en systematik omkring handleplaner for enkelt børn eller grupper. - Bidrage til at ændre handlemønstre, med fokus på relationer, grupper og børnefællesskaber.
- Formulere bekymringer, afdække problemstillinger eller opgaver, ud fra vækstmodellen.
- Udarbejde plan for observationer, herunder evt. videooptagelser, supervision eller praksisfortællinger, som redskab til at give feedback på den pædagogiske praksis eller input
til forældresamtaler. Fokus på udvikling af en lærings – og feedback kultur. - Være medgarant for at flere muligheder er afprøvet, før der søges sparring hos TCBU.
- Deltage i svære forældresamtaler eller konsultative møder. Primærpædagogen kan inddrage AKT, i udformning af mødeindkaldelse, dagsorden og referat. Der deltager altid en leder på
de konsultative møder. - Leder og AKT pædagog kan invitere primærpædagog til vejledning, hvis der spottes et barn med særlige udfordringer på gruppen, eller hvis vi ønsker der skal arbejdes med udvikling af pædagogisk praksis.
- AKT pædagogerne skal have mulighed for at deltage ad hoc på stuemøder i huset, for at kunne give en kvalificeret tilbagemelding på eksempelvis en observation.
- Leder og primærpædagog deltager ved særlige overleveringer fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole. AKT pædagogerne kan inddrages.
- AKT pædagogerne skal indgå i et tæt samarbejde med den motorik -og sprogansvarlige i Kildedalen. Ligeledes skal de samarbejde tæt med tværfaglige samarbejdspartnere og
understøtte at ”Åben-dør-sparring” benyttes bredt i huset. - Deltage i løbende prioriterings og koordineringsmøder med pædagogisk rådgiver fra TCBU, samt ledelse