Beskrivelse af Den Integrerede Institution Kildedalen

Den integrerede institution Kildedalen ligger i Thyregod, som er et lille landsbysamfund med knap 1500 indbyggere. Børnene kommer fra Thyregod og opland. Institutionen ligger i landlige omgivelser, hvilket gør at vi bruger naturen omkring os.

At samarbejde på alle niveauer er med til at gøre Kildedalen til en institution, hvor det daglige arbejde er præget af respekt overfor barnet og familien.
At vi altid tager udgangspunkt i den enkelte families ressourcer, hvor et åbent og ærligt samarbejde er med til, at gøre Kildedalen til et sted, hvor børn og forældre er glade for at komme.
Vi vil skabe et miljø, hvor respekt, nærvær, omsorg og tryghed er det bærende for de pædagogiske tilbud til børnene. Vi vil give børnene udfordringer der udvikler deres individuelle kompetencer. Vi vil være en institution hvor overskuelighed og genkendelighed er med til at give børnene de bedste muligheder for udvikling, fordybelse og ro.
Personalet ser en positiv udfordring i jobbet, og har en professionel tilgang til de problemstillinger vi møder.
Vi ser forskellighed som en styrke og vi er tydelige og troværdige voksne. Vi ser barnet som en unik person.
Vi ser børn som skabende, sansende, oplevende og eksperimenterende, det er vigtigt for os, at skabe rum med udfoldelsesmuligheder og tid til leg.
Vi ser børnene som aktive individer der udvikler sig udfra relationer de får gennem andre børn og voksne.
Vi vil skabe en god og spændende hverdag sammen med og for børnene.
Vi vil være et sted hvor børnene oplever, mærker og ser livsglæde.
Med baggrund i læreplanerne skaber personalet i Kildedalen en varm og positiv atmosfære

Det pædagogiske arbejde er baseret på omsorg, tryghed og respekt for den enkelte. vores målsætning er ar give børnene selvværd så de er i stand til at udvikle selvstændighed, hjælpsomhed og tolerance, der gør dem rustede til at møde verden.
Vi arbejder bevidst med at lære børnene at, tage ansvar for sig selv og andre, tage ansvar i forhold til naturen og miljøet, lære børnene at fungere i en gruppe, understøtte børnenes sproglige kompetencer, give børnene inspiration til at udvikle kreativitet.